Sælgerbord – Genbrugsmarked

150,00 kr.

Book et sælgerbord på NTS Genbrugsmarked

Vil du have god plads til at sælge ud af dine brugte brætspil, figurer, terræn og andet nørdet udstyr? Med denne billet lejer du dit eget sælgerbord under Nordic Tabletop Showdown.

Det får du:

  • Bordplads: 1.8 meters bordplads på Genbrugsmarkedet.

  • Periode: Adgang til bordet under hele eventet.

Praktisk information og regler:

  • Bemanding: Du sælger dine egne ting og skal selv sørge for, at dit bord er bemandet.

  • Hvad må du sælge? Du må sælge alt, der har med tabletop at gøre – herunder brætspil, miniaturer, terræn og tilbehør til hobbyen. Du er også mere end velkommen til at sælge andre nørdede sager som f.eks. samlerfigurer, bøger, tegneserier og spil.

  • Familievenligt arrangement: Da NTS er et event for alle aldersgrupper, beder vi om, at alt indhold og merchandise holdes familievenligt. Voksenindhold og eksplicite/seksuelle emner må derfor ikke udstilles eller sælges.

  • Kunst og eget håndværk: Sælger du egne kunstværker, prints eller håndlavede ting, skal du i stedet booke en plads i Artists Alley.

  • Betaling: Hvordan du tager imod betaling, er helt op til dig (f.eks. MobilePay, kontanter osv.). Vær som international sælger opmærksom på, at de fleste danske og norske gæster foretrækker MobilePay/Vipps, så det kan være en god idé at have kontanter eller PayPal klar som alternativ.

  • Opsætningstider:

    • Fredag: Dørene åbner kl. 18:00 for opsætning.

    • Lørdag & Søndag: Dørene åbner kl. 07:00 for opsætning. Spillere ankommer fra kl. 08:00, og øvrige gæster lukkes ind fra kl. 10:00.

Varenummer (SKU): GENTBL Kategori: